Kontakt
SOVI
Transformervej 13
2730 Herlev
Tlf.: 44 44 01 12
Fax: 44 44 24 12
administration@sovi.dk
Åbningstider:
Mandag-torsdag:
kl. 9.00-15.00
Fredag:
kl. 10.00-15.00
På SOVI tilbyder vi følgende sociale arrangementer, hvor du kan deltage hvis du har lyst.
Den sidste fredag i maj måned og den sidste fredag i oktober måned, afholder vi kulturcafé.
Kulturcafé er et eftermiddagsarrangement, hvor vi udvider ”fredagskaffen” så vi også bruger tid på f.eks.: at synge, tegne, høre underholdning, få læst op m.m.
Der deltager ikke gæster i kulturcafé arrangementerne.
Torsdag i uge 24 afholder vi årets grillfest.
Grillfesten er for alle værkstedsmedarbejdere og for alt personale på SOVI.
Dagen starter med de almindelige arbejdsopgaver. Derefter spiser vi grillmaden sammen og bagefter er der planlagt forskellige aktiviteter, som du kan melde dig til, f.eks.: bordtennis, karaoke, eventyroplæsning m.m.Der deltager ikke gæster i SOVIs grillfest.
Den sidste fredag i august måned holder vi sommerfest på SOVI.
Sommerfesten er planlagt så der om formiddagen er tilbud om aktiviteter for værkstedsmedarbejdere og til frokost og om eftermiddagen inviteres der gæster til fællesspisning og underholdning.
Gæsterne er f.eks.: pårørende, personale fra værkstedsmedarbejderens botilbud, SOVIs bestyrelse samt andre venner af SOVI.
Torsdag i uge 50 afholder vi årets Julefest.
Til en Julefest hører der dejlig julemad og dans om juletræet. Vi hygger os med aktiviteter og fællesspisning.
Der deltager ikke gæster i SOVIs Julefest.
På SOVI tilbyder vi de kvindelige værkstedsmedarbejdere at deltage i Kvindecafé.
Der arrangeres Kvindecafé fire gange om året.
Arrangementerne forgår i marts, juni, september og i december måned.Til arrangementerne snakker gruppen om ting, som kvinder har særlig interesse i, der spilles relevante spil og så hygges der!