topgrafik butiksovi gå til forside

værkstedsmedarbejder i gang

Arbejdet skal udvikle værkstedsmedarbejderes arbejdsevne og kompetencer på det personlige, kommunikative og sociale område.

Efter arbejdsprøvning på SOVI har flere værkstedsmedarbejdere fået ­individuelle, målrettede ordninger på forskellige arbejdspladser, bl.a. på et bibliotek, et smedeværksted og i en musikforretning.

Visitation til SOVI.

SOVIs arbejdspladser er for voksne mennesker med en Autisme Spektrum Forstyrrelse. Diagnosen kan være infantil autisme, atypisk autisme eller Aspergers syndrom.

Vi tilbyder beskyttet beskæftigelse efter servicelovens §103 og efter arbejdsmarkedsloven. Vi tilbyder også arbejdsprøvning, bl.a. efter lov om aktiv socialpolitik. Hjemkommunen giver betalingstilsagn.

Vores værkstedsmedarbejdere skal kunne transportere sig selv til og fra arbejde. De må ikke have udprægede adfærdsproblemer eller andre psykiatriske problemer, som forhindrer dem i at klare det daglige arbejde på SOVI.

Mail eller ring til os sammen med den person, der ønsker tilbudet og fortæl om vedkommendes alder, interesser og arbejdsevne. I vil begge blive inviteret til samtale og rundvisning hos os, hvorefter vi afgør, om SOVI og den pågældende passer sammen. I så fald – og hvis vi har plads - tilbyder vi en prøveperiode.

Du er velkommen til at kontakte SOVIs administration.